top of page

Forord


Velkommen til Gug Skoles skoleplan.


Skoleplanen er et meget vigtigt redskab på Gug Skole. Den er primært skolens interne styringsredskab, men har samtidig et formidlingsperspektiv i forhold til vore omgivne interessenter herunder forældre og Aalborg Kommunes Skoleforvaltning.


Skoleplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens pædagogiske personale og skolens bestyrelse. Det er vores hensigt, at skoleplanen både er et øjebliksbillede på skolens hverdag, et styringsredskab i forhold til skolens udvikling og et billede på, hvor Gug Skole befinder sig i forhold til det samlede skolevæsen i Aalborg Kommune. Skoleplanen vil være en dynamisk plan, der tilrettes med jævne mellemrum.


Skoleplanen er opbygget af seks hovedafsnit: Skolens værdier og målsætning, den daglige praksis, lokale indsatsområder, fælles indsatsområder, fakta om skolen jf. kvalitetsrapporten og et afsnit om den tidligere skoleplan. Under hvert hovedafsnit er der forskellige delafsnit. For de forskellige områder gælder, at mål og handlinger er beskrevet.



Enkelte af områderne indeholder tidligere evalueringer / handlinger, hvor dette giver mening i forhold til konteksten. Herudover vil man under afsnittet tidligere skoleplan kunne finde nogle af de områder, som tidligere har været en del af vores skoleplan, men som nu er blevet en del af skolens hverdag. 


På enhver skole er der mange muligheder for udviklingstiltag og fokuspunkter. Gug Skoles skoleplan er en beskrivelse af de valg, den fremtidige retning og den udvikling, vi ønsker for Gug skole. Det vigtige for os er, at de valg vi tager, præger livet på skolen, og det i det daglige arbejde bliver tydeligt, hvad vi vil med vores skole.


Har du spørgsmål til skoleplanen, er du velkommen til at kontakte os.



Vibeke Post Madsen
Skoleleder

Lotte Sørensen

Skolebestyrelsesformand
 

Vores klasser

bottom of page